Arkiv: Overstået event
Fysioterapien Færch huset

Lille Østergade 5, 2., Holstebro

Onsdag 6 november 2024 till Onsdag 4 december 2024, 5 mødegange kl. 08.15-09.

Arrangör: FOF Nordvestjylland



Undervisning

En sund bund - bækkenbundstræning

Bækkenbundsproblemer er noget, mange kvinder oplever i forskellige faser af livet, især efter fødsler og i overgangsalderen.

Udfordringerne kan variere fra problemer med at holde på vandet, især ved nys, gang/løb eller hoppe på trampolin, til problemer med at holde på luft eller afføring. Nogle kan også opleve smerter eller en følelse af tyngde i underlivet.

Alt sammen noget, der kan opstå, hvis vores bækkenbund er for slap, for stram, eller ikke spænder op på det rigtige tidspunkt - men som heldigvis ofte kan forebygges eller lindres, når bækkenbunden trænes.

På dette hold vil deltagerne lære at knibe korrekt, samt lære at arbejde med styrke, udholdenhed, hurtighed og afspænding for bækkenbunden. Som alle er vigtige elementer for at opnå en "sund bund".

Det er vigtigt at bruge sin bækkenbund i dagligdagen og derfor vil vi øve, hvordan vi får bækkenbunden med når vi fx hoster, løfter, rejser os, hopper eller træner - der kan være stor forskel på hvad vores bækkenbund skal kunne klare og derfor bliver træningen tilpasset den enkelte deltagers behov.

Deltagerne: Dette hold henvender sig til kvinder og en del af træningen vil foregå på måtter og stående. Dog vil der i mange af øvelserne kunne laves individuelle tilpasninger.

Underviseren på dette hold er fysioterapeut med speciale i bækkenbundsproblemer (UroGynObs fysioterapeut) og der vil derfor også være plads til spørgsmål omkring drikke- og toiletvaner, hjælpemidler mm

Underviser: Majken Holzendorff Lysdal
Hold: 242355.

Läs mer på webbplatsen