Arkiv: Overstået event
KulturStationen Skørping

Sverriggårdsvej 4, Skørping

Onsdag 20 november 2024, kl. 17-18.45.

Arrangör: SIND og SINDs Pårørende, Aalborg



Föredrag

Metakognitiv terapi, få styr på dine tanker! Arrangeret af Folkeuniversitetet FUA

Pris 155kr, eller GRATIS. Er du medlem af SIND er det gratis, og du tilmeldes her. Ellers er det tilmelding på Folkeuniversitet Aalborg.

Er du medlem af SIND er det gratis, og du tilmeldes her.

Ellers er det tilmelding på Folkeuniversitet Aalborg.

Moderne psykoterapi og forskning har slået fast, at tankemylder/overtænkning er en af hovedårsagerne til psykisk lidelse, og at lidelsen generelt fortager sig, når vi opdager og styrker tiltroen til, at vi faktisk har kontrol over tankerne.

Men hvordan kan noget så basalt som tænkning vende sig imod os og blive vores værste fjende? Hvordan kan tankemylderet frarøve os søvnen, koncentrationen og endda nydelsen ved aktiviteter og samvær med mennesker, vi holder af?

Når det er tankerne og følelserne, der har styr på os og ikke omvendt, er resultatet psykisk lidelse. Psyken fungerer nemlig sådan, at negative tankerækker om fremtiden (bekymringer), fortiden (grublerier) og om os selv (selvkritik) smitter direkte af på vores følelsesmæssige tilstand her og nu, hvor tankerne bliver tænkt. Hjernen har svært ved at skelne mellem forestilling og virkelighed. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvor lang tid vi bruger i negativ tankemodus, og derfor er det vigtigt at vide med os selv, hvordan vi på en hensigtsmæssig måde stopper tankemylderet og undgår overforbrug af de uhensigtsmæssige strategier så som undgåelse, tankeundertrykkelse og distraktion.

Så hvorfor er det så lidelsesfuldt med alt den tænkning? Hvilke mekanismer er på spil, og hvorfor er vi indrettet således? Hvordan kan vi bruge tænkningen til vores fordel? Og ikke mindst, hvordan kommer vi ud af tankemylderet/overtænkningen, når det er blevet et problem, hvis hverken det afhænger af positiv/realistisk tænkning, indsigt, medicin, undgåelse eller tankeundertrykkelse? Metakognitiv terapi har vist sig at være en yderst effektiv vej ud af overtænkningen.