Arkiv: Overstået event
Botanisk Have

Gothersgade 126, København K

Söndag 8 december 2024 till söndag 15 december 2024, kl. 10-11.30.



Guidad visning, Barn

Julens planter - en familierundvisning i Botanisk Have

Julerundvisning i Botanisk Have for hele familien. Oplev julens planter, krydderier og frugter. Julen er fyldt med traditioner, og mange af dem er knyttet til særlige planter, krydderier eller frugter.

Vi går i Palmehuset og oplever planterne og hører historierne bag. Hvorfor spiser vi risengrød med kanelsukker? Hvor kommer traditionerne med at kysse under misteltenen fra? Er der figenhvepse i de tørrede figner på julebordet? Og hvilken plante kommer vaniljen til ris a la manden fra?

Vi sætter alle sanserne i spil på denne rundvisning for børnefamilier, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

På dagen er der fri adgang til Palmehuset inkluderet i billetten, så der er mulighed for at udforske væksthuset på egen hånd efter rundvisningen. Se Palmehusets åbningstider på vores hjemmeside.

FLERE OPLEVELSER
Se alle rundvisninger i Botanisk Have

Entré: 110-150 kr

Läs mer på webbplatsen