Arkiv: Overstået event
Farum Kulturhus

Kulturtorvet 12, Farum

Montag 16. September 2024 bis Montag 2. Dezember 2024

Veranstalter: AOF Nordsjælland - Furesø



Vorträge

AOF Seniorhøjskole mandage efterår 2024

Ukraine. Kasper Nesager-Hansen. 16. og 17. september. Hvad laver ganske almindelige. danskere i det krigsplagede Ukraine? Kasper Nesager-Hansen er. freelancejournalist og forfatter.

Sammen med andre danskere har han leveret
køretøjer og udstyr til det ukrainske forsvar gennem foreningen Biler til
Ukraine. Han fortæller, hvordan det er at køre i et land i krig, om sammenhold
og luftalarmer flere gange om dagen - og om natten.

Foredraget tager dig med ind i et
andet Europa, hvor Ruslands krig sætter dybe spor, men også hvor de lokale
forsøger at føre en normal tilværelse. Det er også fortællingen om Bucha, der
blev ramt af russisk brutalitet, men byen er ved at vende tilbage til
hverdagen.

Det er fortællingen om menneskelig
vilje til frihed, demokrati og værdighed mod overvældende odds.

Afrika

Søren Valsøe

23. og 24. september

Det glemte Christiansborg -
danskerne på Guldkysten

Christiansborg ligger i Vestafrika.
I 1600-tallet byggede danskerne nemlig fortet Christiansborg på Guldkysten i
det nuværende Ghana, hvorfra afrikanere blev skibet afsted til slaveri i
Caribien. Fortet ligger der endnu.

Men hvorfor kunne danskerne bare
bygge et fort i et fremmed land? Hvilke danskere boede på fortet? Og hvad kan
vi bruge historien om et gammelt fort til i dag? Hør historien og bliv klogere
på Det glemte Christiansborg - danskerne på Guldkysten

Mit rullende liv i en autocamper

Anja Robanke

30. september og 1. oktober

I dette billedrige foredrag deler
jeg en unik indsigt i mit minimalistiske liv og den anderledes hverdag, jeg
lever, efter at have solgt mit hus, min bil og alle ejendele, der ikke kunne
være i min autocamper.

Inspirationen kom fra flere rejser
til Island, hvor jeg, med frie rammer fra min chef, oplevede livsstilen som
digital nomade. I dag lever jeg min drøm og deler min rejse med mange følgere
på sociale medier. Ambitionen er dog for mig ikke, at hele den danske
befolkning skal gøre som mig. Mit håb er at kunne inspirere til, at vi alle får
det bedste ud af vores liv og udlever vores drømme. Det kræver mod, handlekraft
og afsavn - man må være klar til at udfordre mageligheden.

Jeg tager jer med på eventyr og min
personlige rejse, hvor hele foredraget er fyldt med billeder og videoklip.

To markante udenrigsministre -

Erik Scavenius og Uffe
Ellemann-Jensen


Claus Hagen Petersen

7. og 8. oktober

De levede i hver sin tid, men
kæmpede på hver sin måde for, hvad de opfattede som det bedste for Danmark.

Erik Scavenius er blevet kaldt for
danmarkshistorien største statsmand, mens andre betegner ham som landsforræder.
Han personificerede om nogen samarbejdspolitik med tyskerne under besættelsen.
Selv den dag i dag kan navnet Erik Scavenius sætte sindene i kog.

Uffe Ellemann-Jensen var
udenrigsminister i mere end 10 år. I Den Kolde Krigs sidste år måtte han
inkassere adskillige næser for sin afstandtagen fra den såkaldte
fodnotepolitik. I starten af 90'erne kæmpede han ufortrødent for et større
dansk engagement i det europæiske samarbejde. Ikke altid med lige stort held.

Kend din ryg

Birgitte Karlshøj

2. og 3. december

Op mod en million danskere lever
med ondt i ryggen. Gennem årtier har der været fokus på at finde de
smerteudløsende strukturer i ryggen og afhjælpe med bl.a. hæve-sænke-borde,
medicin, operationer og løfteteknik. Nu ved vi, at vores kultur, de sociale forhold,
vores overskud og forventninger til at blive frisk, i høj grad påvirker
rygproblemet. Der er et paradigmeskifte på vej.

Foredraget tager udgangspunkt i 4
forskellige perspektiver på rygsmerter: Det naturvidenskabelige perspektiv:
Ryggens mekanik, nervesystem, belønningshormoner, prognose og placebo. Det
sanselige: Sanseindtryk kan aflede oplevelsen af smerte. Træningsmetoderne og behandling.
Det samfund, vi lever i, og hvordan vi bruger ryggen i dag. Der bliver inddraget
ny forskning og givet et nyt syn på rygsmerter, hvor biomedicinske og mekaniske
forklaringer bliver suppleret med mere helhedsorienterede og adfærdsmæssige
perspektiver.

Vikingerne og Vikingetiden

Kåre Johannesen

28. og 29. oktober

Alle danskere kender vikingerne.
Faktisk kender næsten alle i hele verden vikingerne. Men hvad var det egentlig
for nogle mennesker? Vores billede af det stolte krigerfolk har fyldt kolossalt
meget i danskernes selvforståelse gennem næsten 1.000 år, men er det et rigtigt
billede?

I foredraget beretter historikeren
Kåre Johannessen om vores (mildt sagt) højtprofilerede forfædre, og ser nærmere
på hvordan de tapre, øksesvingende søfolk er blevet brugt og misbrugt gennem
tiden, og vi ser også nærmere på selve begrebet "vikingetiden", der
måske ikke var helt, hvad vi går og fortæller hinanden - for vikingetiden
fandtes faktisk slet ikke!

Humor, gnister og meningsfuld
antændelse


Per Ryt-Hansen

4. og 5. november

Spring over hvor gærdet er sjovest,
og få en alvorlig indføring i humor. Få redskaber til selv at bruge og forbruge
humoren endnu mere. Hør hvordan du aktivt kan styrke livsindhold, livsglæde og
meningsfuldhed. Forbered dig på konkrete, inspirerende eksempler! I perioder
vil der blive grinet 4 gange i minuttet! Højt at flyve, og bliv deroppe! Vil du
med?

Hans nyeste bog: "Latter ved
aftensmaden er tegn på trivsel" - Guide til hvordan du skaber humor, latter og
livsmod i familien. For forældre og bedsteforældre. Kan til foredraget købes
med rabat.

Epokegørende opdagelser om
Universet


Sune Hermit

11. og 12. november

Hvad består Universet af? Hvor
langt er der til de nærmeste galakser? Hvordan opstod de tunge grundstoffer,
som Solsystemet, planeter - og mennesker - består af? Og hvem opdagede egentlig
Dark Matter?

Fælles for disse epokegørende
opdagelser, som har ændret fundamentalt ved vores forståelse af Universet, er,
at de er gjort af kvinder.

Kvinder, som ofte ikke fik
anerkendelse for deres opdagelser, og som måtte tage til takke med lave
stillinger som assistenter for mandlige astronomer. Og endda se deres chefer
tage æren for deres opdagelser.

Navne som Cecelia Payne-Gaposchin,
Henrietta Leavitt og Margaret Burbridge burde være kendte på lige fod med Bohr,
Oppenheimer og Einstein.

Vægten i foredraget er primært på
astronomien, men også de vanskelige vilkår kvinder havde inden for
naturvidenskaben dengang, vil blive berørt.

Sicilien

Camilla Kornerup

18. og 19. november

Sicilien har til alle tider
tiltrukket mennesker og øens beboere har dna fra dens mange besøgende gennem
tiderne; grækere, romere, arabere, normannere, spaniere mfl. Nu er det
bådflygtninge fra Nordafrika, der tager vejen over Middelhavet, og Sicilien er
blevet centrum i flygtningedebatten i Europa.

Som en del af det fattigere
Syditalien kæmper øen med høj arbejdsløshed. Derudover er klimaforandringerne
sat ind og der udvikles nye grønne energikilder og øko-turisme for at styrke
fremtiden. Midt i alle udfordringerne har sicilianerne masser at byde på som
smuk natur og arkitektur, mad og vin i verdensklasse.

Da lysekronen faldt ned i lagkage

Niels Ole Frederiksen

25. og 26. november

Titlen på dette foredrag skulle nok
have været "Danmarks-historier" fra de sidste 78 år!". Altså handler
foredraget om historie.

Det er vores fælles historie. For i
mangel af fremtid har min alder en lang fortid at byde på.

Tilbageblikket som det hedder, når
man som gammel, gør sig tanker om det liv, man har levet. Altså i det omfang
man kan huske det og ikke mindst i det omfang, man synes visse begivenheder har
haft betydning for ens liv.

Foredraget handler ikke om lagkager
og lysekroner. Men derimod om nogle historiske begivenheder som har gjort
indtryk på mig. Det kan være noget, jeg har hørt om, eller som jeg via læsning
af aviser eller bøger har sat sig spor, eller det kan være noget jeg ligefrem
har oplevet selv.

Det drejer sig om begivenheder og
personer, som har gjort et indtryk på mig, og derfor har spillet en rolle i mit
og andres liv.

Det er ikke erindringsportrætter i
gængs forstand, men snarere anekdotiske erindringsglimt med en historisk
reference tilsat lidt biografisk gemyse.

Det er heller ikke faglig korrekt
Danmarkshistorie, men subjektive fortællinger fra de sidste 78 års
Danmarkshistorie betragtet og vurderet af mig

Underviser: Div. foredragsholder
Hold: 2024211000.