Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Internationalt projekt til Roskilde

Diverse: Andet

Indslaget i anden del af udsendelsen Aktuelt i Roskilde ser nærmere på et ny projekt, som Roskilde Festival Gruppen står bag: Det er et nyt internationalt initiativ: Musikfestivaler og -events skal bidrage til positiv forandring i samfundet.

www.dampradioen.dk

Danske og internationale livemusik-arrangører går sammen om at øge fokus på musikfestivalers ansvar og potentiale for at skubbe på aktuelle dagsordener og bidrage til at gøre en forskel i omverdenen.
Roskilde Festival Gruppen har taget initiativ til det 2-årige projekt, der kommer til at folde sig ud i Danmark, Tyskland, Storbritannien og USA.

Music and Music Festivals as Change Drivers' er titlen på et internationalt initiativ, der sætter fokus på musikbranchens ansvar og muligheder i forhold til at skabe positiv forandring i samfundet.

Initiativet består af en række workshops, debatter og events med fokus på, hvordan man som arrangør kan bidrage til blandt andet grøn omstilling, diversitet og mental sundhed - både internt i branchen og som inspiration til omverdenen.

Aktiviteterne finder sted i Danmark, Tyskland, Storbritannien og USA over de næste to år.
Projektet blev skydt i gang på SPOT Festival i Århus den 4. maj 2024.

Danmark har en lang tradition for at bruge kunst og kultur som løftestang for samtaler om globale og aktuelle dagsordener.
Ideen er, at musikarrangører med stor bevågenhed har man en mulighed og dermed også et ansvar for at bruge sin platform til at gøre en forskel i omverdenen.

Roskilde Festival Gruppen står bag projektet, der omfatter en lang række danske og internationale samarbejdspartnere. Fra Danmark deltager Dansk Live, Music Export Denmark og SPOT Festival.
Blandt de internationale samarbejdspartnere er blandt andre den tyske organisation for uafhængige festivaler Höme, det britiske spillested The Roundhouse og den amerikanske branchefestival, og verdens største showcase, SXSW.

De danske koncert- og festivalarrangører er allerede engageret i mange forskellige samfundsdagsordner. Dansk Live.

Den Danske Ambassade i Berlin, Den Danske Ambassade i London, Den Danske Ambassade i Washington, det tyske brancheevent Future of Festivals og den amerikanske musikfestival All Things Go er også en del af 'Music and Music Festivals as Change Drivers'.

Projektet er tildelt støtte fra puljen for strategiske udviklingsprojekter under den strategiske ramme for samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet og Udenrigsministeriet.
Puljen støtter større strategiske udviklingsprojekter inden for tre temaer:

Bæredygtighed og grøn omstilling, Tech og den demokratiske dialog og Land og by.