Spring til indhold

Mordets Melodi | Teater i Reprisen

Teater: Skuespil

Oplev teaterforestillingen "Mordets Melodi" som hørespilsteater og endda i intet mindre end Danmarks ældste og mest stemningsfulde biograf: Reprise Teatret i Holte!

En regnvejrsaften sker der en forbrydelse, som vækker uhygge i byen. Den gamle marskandiser, Sonja Schmidt, findes kvalt i sin butik. Kort tid efter sker der en lignende forbrydelse. Det påfaldende er, at også dette offer hedder Sonja - og at man har hørt en kvindestemme synge en bestemt melodi på nøjagtig det tidspunkt og sted, hvor begge mordene blev begået.

Køb billet: Mordets Melodi - billetter

Tavs Neiiendams berømte hørespil Mordets Melodi fra 1943 skabte gys og spænding i de danske hjem, og endnu mere uhyggeligt blev det, da Bodil Ipsen filmatiserede krimien året efter. Nu kommer Mordets Melodi som hørespilsteater og endda i en biograf, nemlig intet mindre end Danmarks ældste og mest stemningsfulde biograf: Reprise Teatret i Holte!
De fire skuespillere fremfører hørespillet og lægger stemmer til i alt 30 forskellige karakterer og laver lydeffekter på en måde, der mildest talt er overraskende.

Luk øjnene, og du vil opleve en uhyggelig krimi, hold dem åbne og skrig af grin af en grotesk komedie.

Skuespillere: Susanne Breuning, Line Kruse, Sune Svanekier, Nicolaj Cornelius
Instruktør :Jakob Fauerby
Varighed: 80 minutter

DØRENE TIL REPRISEN ÅBNER KL. 18.30.
Inden forestillingen byder vi på et glas vin at styrke sig på. Det vil være muligt at købe vand og kaffe i cafeen.

BILLETTER

Køb billet: Mordets Melodi - billetter
Alm. billetter: 250 kr.
Kulturklub Rudersdal: 230 kr. (meld dig ind her: Kulturklub Rudersdal
Ungdomsrabat u. 18 år: 200 kr.