Spring til indhold

Koncert med Mariann Mikkelsen

Musik: Folk/Vise/Country

Mariann Mikkelsen er sanger og musiker med et alsidigt repertoire - lige fra opera og musical til folkemusik og danske viser - og akkompagnerer sin egen sang på keltisk harpe.

Mariann er uddannet klassisk sopran fra Det Jyske Musikkonservatorium og har været solist i flere operaopsætninger og musicals - bl.a. 'Den Stundesløse' hos Operaen i Midten, 'Intet' på Den Jyske Opera, 'Les Misérables' ved MCH Herning Kongrescenter og 'Jesus Christ Superstar' på Aarhus Teater. Hun har været solist med symfoniorkestrene rundt omkring i landet - bl.a. Randers Kammerorkester og Fredericia Byorkester samt Aarhus-, Aalborg-, Odense- Sønderjyllands- og Vejle Symfoniorkester. I december 2018 var hun gæstesolist ved Sissel Kyrkjebøs julekoncerter i Musikhuset Aarhus. Mariann har studeret harpe ved Joost Schelling og desuden været på studietur til England, Skotland og Irland. Denne aften står programmet bl.a. på velkendte årstidssange, sange fra Højskolesangbogen, musical samt populærmusik.