Spring til indhold

Særrundvisning i Sankt Petri Kirke og Gravkapeller 26. aug

Udstilling: Omvisning

Kom med på særrundvisning når vi besøger Sankt Petri Kirke, som er den tysksprogede menigheds kirke i København.

Sankt Petri Kirke er den ældst bevarede kirke indenfor Københavns gamle volde, og i kirkens smukke gravkapeller er folk med betydning for Danmarks historie begravet

Sankt Petri Kirke og Gravkapeller er derfor rig på arkitektur-, kunst- og personhistorie. I de sidste godt 400 år har kirken dannet ramme om en af de tysksprogede menigheder i København. Kirken har en central placering i Danmarkshistorien, bl.a. i forbindelse med Struense, men især i mere fredelige sammenhænge.

På rundvisningen berøres både kirkebygningen, den tysktalende menighed, skolen og gravkapellerne.

Skt. Petri Kirke er en af Københavns fire første kirker. Den første Skt. Petri kirke var af træ, og brændte 1394. Den nuværende er fra 1450 med udvidelser fra 1640'erne, under trediveårskrigen. Den har undergået store forandringer gennem årene, først efter reformationen, siden restaurering til den tysktalende menighed 1585, Københavns brand 1728, bombardementet 1807 og restaureringen 1995-99.

Kirken har ikke haft en kirkegård, og derfor blev gravkapellerne bygget 1640'erne. De udgør i dag bl.a. en stemningsfuld kunstudstilling foruden at være en levende plads for urnehensættelser.

Frederik 2. overdrog kirken til sine tysktalende undersåtter i 1585, og den hastigt voksende menighed gjorde det nødvendigt at udvide kirken i flere omgange. Christian 4. tilføjede to korsarme, og Christian 5. øgede den nordlige korsarm med yderligere tre hvælvingsfag. De særprægede gravkapeller opstod i årene fra 1648 til 1740, og det fornemme kobberspir kom til i 1757.

Den ældste del af kirken stammer fra midten af 1400-tallet. Kirken blev overdraget til den tysksprogede menighed i 1585. Kapelbygningerne kom til i 1681 og 1740, og spiret er fra 1757.

Sankt Petri Kirke blev fredet i 1985.

På glædeligt gensyn.