Spring til indhold

Særrundvisning i Frimurerordens Stamhus 13. jan

Udstilling: Omvisning

Stamhuset er den største logebygning i det kontinentale Europa, og en fornem repræsentant for både frimurerisk arkitektur og tidstypisk byggeskik.

Bygningen blev oprindelig opført i perioden 1923 - 1927 af arkitekten Holger Rasmussen, og repræsenterer en brydningstid mellem ny og gammel arkitektur og teknisk kunnen. Rundvisningen tager 2 timer og et kvarter

På rundvisningen får vi bl.a. mulighed for at se de offentlige lokaler herunder den store smukke festsal hvor du får indsigt i frimurerhuset, frimurerhuset under besættelse samt om frimureri generelt. Herefter fortsætter vi rundt i det spændende hus og besøger de mange sale, herunder en reel logesal hvor vores rundviser fortæller om berømte frimurer, frimurersystemet og meget mere. Afslutningsvis får vi mulighed for en omvisning på museet (Europas største frimurermuseum målt på artefakter) samt en tur i spisesalonerne.

Frimurerordenen går flere hundrede år tilbage i historien og har haft adskillige kongelige medlemmer. Huset er på over 16.000 m2, fordelte på mere end 330 rum, 6 etager og går fra 20 meter over jorden til 7 meter under jorden.

På glædeligt gensyn!