Spring til indhold

HUGORM

Musik: Rock/Pop

Efter tre nærmest udsolgte koncerter i København og Aarhus, tager HUGORM på stor efterårsturné - og heldigvis kommer de igen til MantziusLive.

Bandets kommende andet studiealbum, 'TRO, HUG & KÆRLIGHED', udkommer til oktober inden tour-start.

HUGORM har i de 5 år, de har eksisteret, ikke befundet sig i hi på noget tidspunkt. Der er kun kommet mere fart og flere farver på den mangfoldige palet, hvilket ikke mindst kommer til udtryk, når de står i øjenhøjde med publikum til koncerterne.

HUGORMs shows stikker i mange forskellige, kreative retninger undervejs, og for dem der har set bandet live, hersker der ingen tvivl om, at man som publikum får frirum til at rase- og rense ud. Live-anmeldelserne taler deres tydelige sprog.

Bl.a. GAFFAs anmelder kaldte Hugorm "På grænsen til det sindssyge" - (5 stjerner), og det kan alle, som var til koncerten på MantziusLive sidste år også bevidne.

TRO, HUG & KÆRLIGHED-pladen er Hugorm i sit mest ærlige, inderlige og blodige hjørne. Sange, der brækker ribben og slår hul i brystkassen, så der er direkte adgang til det hjerte der slår og tvivler og elsker.

Et hjerte der gerne vil i kontakt og som tager på landevejen for at komme det. Som bandet selv udtaler:

"Vi kan næsten ikke vente med at komme ud på scenerne og stå overfor Hug Army med de her sange. Det bliver en voldsom og hidtil uset kombination af bevægelser: En lussing OG en kildetur OG en krammer på én gang."

___

Stående koncert. Nr. siddepladser på balkonen (+20 kr.)

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20.

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.