Spring til indhold

Drop in aqua fitness i Birkerød Svømmehal

Motion: Svømmetræning

Hop i bassinet, og få rørt kroppen med drop in aqua fitness.

Drop-in hold betyder, at du uden forudgående tilmelding kan deltage på dét hold, der passer dig bedst, og når det passer ind i din hverdag. Alt hvad du skal gøre er at betale for 'drop-in', når du køber din billet/badearmbånd til svømmehallen i automaten.

Træningen har til formål at forbedre din kondition og balance samt smidiggøre og styrke kroppens muskler. Vandets egenskaber gør det muligt at variere træningen på en inspirerende måde, da vandet giver stor bevægelsesfrihed, så man kan udføre øvelser, som ikke kan lade sig gøre på land.