Mantzius Haven - uge 27

Musik: Rock/Pop

Hvad skal du lave til sommer? Tag en tur i Mantzius Haven! Flere af byens frivillige, foreninger, institutioner og andre aktører har forenet sig for at skabe et sprudlende sommerprogram til nabolaget i Kulturcenter Mantzius' skønne, grønne have.

Uge 27 - program
Torsdag 2. juli:
14.00-15.00 (Haven): Kunstvandring
15.00-18.00 (Haven): Postkortværksted med Mantzius for BØRN
19.00-21.00 (Mantzius): Mantzius Fotoværksted
19.30-20.00 (Haven): Live: Fredspiben
20.00-20.30: (Haven): Live: Sofie Cjazkowska

Fredag 3. juli:
18.00-22.00 (Restaurant): FredagsStrandbar: Helstegt Grambogårdgris & Sangria med Restaurant Mantzius*
19:00-19:20 (Haven): Live: Emilia Englund Nielsen
19:20-20:00 (Haven): Chill: DJ
20:00-20:30 (Haven): Live: KRYDSFELDT

Lørdag 4. juli
14.00-17.00 (Haven): Højtlæsning & Quiz med Rudersdal Bibliotekerne
14.00-17.00 (Haven): Mantzius Batikværksted*
17.00-18.30 (Restaurant): Ginsmagning med Restaurant Mantzius*
19.30-20.30 (Haven): Live: Veronica Mortensen

* = Kræver betaling (FredagsStrandbar: mad + barkøb / Batikværksted: materialer. Ginsmagning kræver betaling og tilmelding.)

Scroll ned for at læse udvidede programbeskrivelser og vores retningslinjer for tryg og sikker færden i haven.

~

Kunstvandring (Katrine Thygesen, kunstkonsulent Rudersdal Kommune)
Tag på byvandring med kunstkonsulent Katrine Thygesen og hør fortællingerne om Skulpturbroen, Balance, Den grønne pæl og andre udvalgte skulpturer omkring Birkerød Bymidte. Katrine Thygesen er uddannet kunsthistoriker og vil gøre os klogere på nogle af de mange fantastiske skulpturer, vi til daglig omgiver os med, når vi færdes i Birkerød.

Det er gratis at deltage.
Mødested: Mantzius Haven (2/7 - kl. 14.00).
Max. deltagerantal: 50 pers.

Postkortværksted: Send din sommerhilsen fra Birkerød (Mantzius for BØRN)
Velkommen til et kreativt hygge-værksted for store og små! Vi laver postkort, der kan sendes ud til vennerne i sommerlandet, sammen med det lokale superinitiativ Mantzius for BØRN, der for alvor har sat børnekultur, kreativitet og fællesskab på det lokale landkort. Materialer vil være til rådighed i haven.

Primært henvendt til børn.
Det er gratis at deltage.
Max. deltagerantal: 50 pers. i haven.

Live: Fredspiben
Bandet Fredspiben består af Otto, Emanuel og Carl. Bandet er inspireret af eksperimenterende rock og skæve lyde.

Det er gratis at deltage.

Mantzius Fotoværksted
Drømmer du om at blive bedre til fotografering og fototeknik? Svaret ligger i din lomme! To af MantziusLives husfotografer - Morten Hermansen og Renato Manzionna - vil denne aften gøre dig klogere på, hvordan du får det optimale ud af kameraet i din smartphone og tager professionelle billeder med få midler. Fotoværkstedet bliver lige del teori og praksis, så tag gerne din egen smartphone med. Fotoværkstedet er for alle uanset erfaring med foto. Morten og Renato er begge garvede live- og portrætfotografer med erfaring fra flere spillesteder og festivaler som Vig Festival, Copenhell, Roskilde Festival m.fl.

Det er gratis at deltage.
Mødested: Mantzius Haven (2/3 - kl. 19.00) - værkstedet foregår indendørs.
Max. deltagerantal: 50 pers.

Live: Sofie Cjazkowska
Den debuterende sanger Sofie Cjazkowska skriver ærlige, simple sange om ungdommen, kærligheden og de 100 tanker, der følger med. Opskriften på hendes sange er den selvsikre vokal ovenpå klassisk sangskriver-klaver og tung synthesizerbas. Sofie udgiver sin dansksprogede debut-EP i løbet af sommeren 2020.

Det er gratis at deltage.

FredagsStrandbar: Helstegt Grambogårdgris & Sangría (Restaurant Mantzius)
Grambogårdgris: 150 kr. / børn under 12 år: 85 kr.
Sangria: 50 kr.
Sommerdrink fra tap: 65 kr.

BEMÆRK - BETALING (kun kreditkort): Barkøb og betaling foregår ved restauranten.
Max. deltagerantal: Vi henviser til restaurantens retningslinjer.

Live: Emilia Englund Nielsen (Rude Studios)
Det er gratis at deltage.

Chill: DJ (Rude Studios)
Chill ud i haven, mens en DJ sørger for lydtæppet.

Live: KRYDSFELDT (Rude Studios)
KRYDSFELDT er en synthpop-duo bestående af Ulrik og Johannes Feldt. I samarbejde med andre kunstnere, sangere og instrumentalister udvikler de mørke synthfraser, skrøbelig lyrik og sofistikerede beats, der går direkte i hjerte og krop. KRYDSFELDT spillede en stærk debutkoncert til vores festival Håndplukket 2019, og vi glæder os til gensynet i haven!

Det er gratis at deltage.

Højtlæsning & Quiz - for børn (Rudersdal Bibliotekerne)
Slæng dig og slå ørene ud til en god historie. De dygtige formidlere fra biblioteket læser højt for os i det grønne. Denne dato også med en særlig quiz for børn!

Primært henvendt til børn.
Det er gratis at deltage.
Max. deltagerantal: 50 pers. i haven.

Mantzius Batikværksted
Kom og find din indre hippie frem, når frivillige fra MantziusLive holder batik/tie-dye værksted i haven. En gammel bluse kan hurtigt få et helt nyt udtryk med denne farveteknik, der er en sjov aktivitet for alle aldre. Vi opfordrer til, at man selv tager et stykke tøj med i en lys nuance. Det er også muligt at købe muleposer til farvning, så længe lager haves.

BEMÆRK - BETALING (kun kreditkort): 40 kr. pr. person for materialer. Mulepose til farvning: 20 kr. pr. stk.
Max. deltagerantal: 50 pers. i haven.

Ginsmagning (Restaurant Mantzius)
Smag fem forskellige kvalitetsgin (og tonics), mens Restaurant Mantzius ruller historierne bag de forskellige stilarter ud, og du kan finde din favorit.

BEMÆRK - BETALING (kun kreditkort): 250 kr. pr. person. Betaling foregår ved restauranten på datoen.
TILMELDING er nødvendig: Tilmeld dig med antal personer pr. mail til info@restaurant-mantzius.dk senest 2. juli.
Max. deltagerantal: Vi henviser til restaurantens retningslinjer.

Live: Veronica Mortensen

Veronica Mortensens varme og ligefremme tilgang til den nordiske jazzgenre er højt elsket af publikum overalt, og anmeldere roser hendes udgivelser og livekoncerter til skyerne. Hun har udgivet 5 albums i eget navn og gennem årene spillet en lang række koncerter i ind- og udland, samt gæsteoptrådt i et utal af Big Bands. Forvent tindrende smuk jazzvokal og begavet sangskrivning, når Veronica spiller på havescenen med den fabelagtige jazzguitarist Per Møllehøj. Sammen vil de fortolke Veronicas melodiske kompositioner.

Det er gratis at deltage.

~

Vigtig information om Mantzius Havens aktiviteter:
Til sommermånedernes aktiviteter i haven har vi udarbejdet forskellige eventopstillinger og forholdsregler, der nøje følger myndighedernes retningslinjer vedr. COVID-19, så vi alle kan deltage under trygge forhold. Vi opfordrer alle til følge Kulturcenter Mantzius' og Sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer: Hold afstand og bliv i dit dejlige selskab, hvis du ankommer som del af en gruppe. Dyrk den gode, grundige håndhygiejne. Husk at tage din tålmodighed med og følg altid vores personales instruktioner. Bliv hjemme hvis du føler dig syg. Er du i risiko for et alvorligt sygdomsforløb i forb. med COVID-19, bedes du udvise ekstra forsigtighed ved besøg. Læs vores retningslinjer for og praktisk information om Mantzius Haven her.