Mantzius Haven: Signe Svendsen - Solo

Musik: Folk/Vise/Country

Oplev Signe Svendsen solo i Mantzius Haven.

Selvom Signe vil være alene på scenen, så vil publikum - med hendes historier, et lille arsenal af små virkemidler og et fuldkomment nærvær - få mange forskellige udtryk på sådan en sommeraften.

Signe Svendsen står solidt på de danske livescener. Hun har i årevis betrådt de samme scener rundt om i landet - sammen med Niels Hausgaard, med eget band og oftere og oftere - solo.

Svendsen kan noget med følelser og er som få i stand til at synge sange om det, der virkelig betyder noget: Fællesskab, nærvær, medmenneskelighed og relationer. Signe formår både at røre og underholde publikum på samme tid. Og når sangenes fortællinger er pakket ind i en musikalsk enkelthed, som man føler, man kender fra første strofe, formår sangene og Signe at kravle helt ind under huden på publikum.

"Jeg skriver jo med afsæt i mit liv, men det skal helst blive til en fælles fortælling, når jeg står på scenen. Vi rammes jo alle af det liv, der både forbløffer, spænder ben og løfter os op. Jeg laver derfor altid en pagt med publikum, når jeg træder op på scenen alene. Vi er i det her sammen! Og det vil folk gerne. Den direkte kontakt imellem dem og mig. Definitionen på fællesskab."

BEMÆRK: Koncerten foregår i Mantzius Haven og udelukkende for et siddende publikum.

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20. Unr. siddepladser.

Vigtig information om Mantzius Havens aktiviteter:
Til sommermånedernes aktiviteter i haven har vi udarbejdet forskellige eventopstillinger forholdsregler, der nøje følger myndighedernes retningslinjer vedr. COVID-19, så vi alle kan deltage under trygge forhold. Vi opfordrer alle til følge Kulturcenter Mantzius' Sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer: Hold afstand bliv i dit dejlige selskab, hvis du ankommer som del af en gruppe. Dyrk den gode, grundige håndhygiejne. Husk at tage din tålmodighed med følg altid vores personales instruktioner. Bliv hjemme hvis du føler dig syg. Er du i risiko for et alvorligt sygdomsforløb i forb. med COVID-19, bedes du udvise ekstra forsigtighed ved besøg. Læs vores retningslinjer for og praktisk information om Mantzius Haven her.