Lungekor i Birkerød

Diverse: Undervisning

Underviser: Rose Marie Majlund Kent. Set i lyset af statsministerens plan for den gradvise genåbning af samfundet står det nu klart, at vi som aftenskole fortsat må holde lukket - nu til og med den 10. maj.

Vi følger situationen omkring corona virus tæt, og vi retter os naturligvis efter myndighedernes officielle retningslinjer. I denne tid må vi stå sammen ved at holde afstand. Men så snart det er forsvarligt, er vi klar til at sætte undervisningen i gang igen. Vi kontakter både lærere og deltagere for i videst muligt omfang at kunne afholde de planlagte kurser efter 10. maj som forårskurser. Vi og vores lærere savner fællesskabet om netop jeres kursus og vi må nu nøjes med at sende jer alle ønsket om en rigtig god påske. Vi håber at I nyder forårsdagene og solen på trods af den meget vanskelige og usikre tid, som vi alle befinder os i lige nu. Pas godt på dig selv og hinanden indtil vi ses igen. Mange påskehilsner fra Lena Becker, skoleleder. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte skolen: Mail: :post@fritidsskoler.dk eller Telefon: 70 20 65 74. KOL/lunge sang henvender sig til dig, der lever med KOL eller har lunge problemer, og som godt kunne tænke sig at mærke sangens fordele netop på dette område. På holdet bruger vi sang, opvarmning og relevante stemme- og vejrtrækningsøvelser til at forbedre bl.a. vejrtrækningen og komme dårlige vejrtrækningsvaner og -mønstre til livs. Vi synger sange som alle kan være med på, uanset erfaring, og sangglæden er i stor fokus. Det er muligt at være med selvom man er dårligt stående/gående. Korlederen: Rose har en cand. Mag. i musikvidenskab med profil i musikledelse. Hun har stor erfaring med forskellige typer af kor og arbejder også inden for kor og helse området. Rose er, som sanglærer, en del af forskningsprojektet sing-a-lung, som undersøger fordelene ved sang hos KOL patienter. Derigennem har hun deltaget i workshops og har stor erfaring med området og med at gennemføre KOL kor. Rose tager udgangspunkt i både gruppen og den enkelte, så øvelser og sange er tilpasset holdet. Kurset oprettes som hensyntagende hold, hvilket betyder, at der kan være max. 8 deltagere og dermed kan hver enkelt deltager få den rette vejledning og hensyn. Hold B01611.