Roger Berg Big Band in Concert

Musik: Jazz

Roger Berg Big Band er blandt de bedste big bands i Europa - Swing i den mest klassiske form. De største hit fra 30erne og 40erne fremføres af 20 professionelle og 3 sangerinder. Numre fra Basie, Buddy Rich, Miller og Dorsey.

Tag med på en "Sentimental Journey"! Søllerød Jazzklub byder traditionen tro på big band musik i december måned med til dette storswingende arrangement, hvor det er svært at holde fødderne i ro.

Roger Berg Big Band er blandt de bedste big bands i Europa. Her spilles swing i den mest klassiske form - de største hit fra 30erne og 40erne fremføres af 20 professionelle musikere - numre fra blandt andre Count Basie, Harry James, Buddy Rich, Glenn Miller, Tommy Dorsey og andre af de største orkestre.

Med Roger Bergs orkester kommer også en charmerende og velsyngende vokaltrio, Roger Sisters. To svenske og en dansk sangerinde synger arrangementer fra blandt andre Andrews Sisters repertoire, for eksempel "Rum and Coca Cola", "Boogie Woogie Bugle Boy", "Bei Mir Bist du Schein" og "I'll Be With You In Apple Blossom Time".

Jazzklubben byder inden koncerten kl. 18:30 på en middag. Menuen består af en forret, gravad laks med rævesauce og fennikel, og en hovedret, stegt andebryst med rosenkål. Prisen for denne middag er kr. 150,-.