Magisk uge på Kulturcenter Mariehøj

Diverse: Andet

En sommerferieaktivitet, du kan melde dig til - børnebiblioteket er med.

Er du vild med dét univers, som du finder i Harry Potter bøgerne og filmene, og har du lyst til at prøve at optræde, lave musik, at tegne og sy eller trylle? Så kom og vær med, når Kulturcenter Mariehøj denne sommer omdannes til en magisk troldmandsverden, der godt kunne ligne dén, du finder på Hogwarts.

Du får, sammen med en masse andre børn, mulighed for at prøve kræfter med at:

Spille musik
Arbejde med billedkunst, dans og bevægelse
Skabe magi og kaste de vildeste trylleformularer
Være en del af en historie og være med til at skabe et nyt univers
Lave kostumer, spille Quidditch og meget mere ....

Måske finder du ud af, at dét der med at spille forskellige roller bare er vildt sjovt, eller måske opdager du, at du pludselig er sej til at tegne eller spille på instrumenter? Måske får du bare en masse nye gode venner og en alletiders oplevelse, også selvom du ender i huset Slytherin.

Vi afslutter ugen med at holde åbent hus, hvor dine forældre, familie og venner kan komme forbi og opleve, hvad vi har lært og hygget os med i løbet af ugen.

Målgruppe: Afsluttet 2.-5. klasse

Tid: Uge 32, mandag- torsdag kl. 9.00-15.00, fredag kl. 9.00-14.00 og åbent hus kl. 14.00-16.00

Sted: Kulturcenter Mariehøj

Max: 80 deltagere

Arrangør: Rudersdal Musikskole, Rudersdal Bibliotekerne, Rudersdal Billedskole, Vedbæk Garden, Rudersdal Bevægelsesakademi (RuBA), Frivilligcenter Rudersdal, Idrætsområdet, Kultursekretariatet og Ung i Rudersdal

Pris: 500 kr.

Tilmelding: rudersdal.dk
Tilmelding åbner 14. maj

Du kan finde det færdige program for ugen på rudersdal.dk/aktivsommer fra 1. juli 2019

Husk madpakke og noget at drikke.