Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Kom på vildsvinejagt i skolernes vinterferie!

Diverse: For børn

I vinterferien vil der være fyldt med vildsvin i Vedbækfundenes udstillinger. Rundt omkring på museet har små bitte vildsvin gemt sig. Du kan gå på jagt efter vildsvinene i urskoven.

Kom med på vildsvinejagt i jægerstenalderen!

I vinterferien vil der være fyldt med vildsvin i Vedbækfundenes udstillinger. Rundt omkring på museet
har små bitte vildsvin gemt sig. Du kan gå på jagt efter vildsvinene i urskoven, og har du gode øjne eller er du god til at tælle, så bliver du måske den, der finder dem alle sammen. Der bliver trukket én heldig vinder blandt alle deltagerne i vildsvinejagten. Præmien er en flot vildsvinefigur.

Du kan også løse opgaver og blive klogere på, hvordan stenalderjægerne i Vedbæk gik på vildsvinejagt, og hvad de brugte vildsvinet til.

Der er opgaver til flere forskellige aldersklasser.

På gårdspladsen udenfor bliver der mulighed for at gå på vildsvinejagt. Med bue og pil kan du øve dig i bueskydning og skyde til måls efter et tegnet vildsvin.

Når du har været på vildsvinejagt, kan du gå på opdagelse i den spændende udstilling og se hvilke andre dyr stenalderjægerne gik på jagt efter i urskoven.

KONKURRENCE
Tegn et vildsvin og deltag i konkurrencen om en flot
plakat med nordiske dyr. Der trækkes lod blandt alle deltagere.

Vedbækfundene
Livet på naturens betingelser
Attemosevej 170, 2840 Holte - Tlf.: 4580 6363
Mandag-fredag kl. 12-16. Lørdag og søndag kl. 12-17.