Spring til indhold

Havens dronninger

Diverse: Natur

Rosen er blomsternes dronning og dronninger har givet navn til talrige planter.

Havehistorien er også rig på store kvindeskikkelser: Kamma Rahbek, Napoleons kejserinde Joséphine, Karen Blixen, Vita Sackville-West, Anja Odoulf, The Compost Lady Eve Balfour og sommerfuglegartneren Miriam Rothschild tilhører havehistoriens visionære pionerer, der har formet den måde, vi dyrker haver i dag

Birgitte Krejsager, litteraturhistoriker og Rudersdalborger, er forfatter til den smukke og aktuelle bog Havehistorier i en nøddeskal. Hør hendes farverige buket af fortællinger om passionerede havedyrkere fra de første haver og frem til i dag. Alle flettet sammen i et botanisk netværk af lidenskaber, drømme og visioner om planter og natur.

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte: Anne Hermansen, aher@rudersdal.dk.