Spring til indhold

Særrundvisning i Arne Jacobsens Rådhus

Udstilling: Omvisning

Kom til særrundvisning i Rudersdal Rådhus (Arne Jacobsen) som er et af de fineste eksempler på dansk funktionalisme.

The Danish Club inviterer til særrundvisning i Rudersdal Rådhus (tidligere Søllerød Rådhus) i samarbejde med arkitekt Anne Lene Jørgensen fra Varmning Tegnestue som var ansvarlig for den seneste restaurering. Rudersdal Rådhus er et af de fineste eksempler på dansk funktionalisme. Det blev tegnet af Arne Jacobsen og Flemming Lassens Tegnestue og opført i 1939-42.

Kom og få en særlig oplevelse på denne rundvisning. Bygningerne er kendetegnet ved at være opført i få materialer, i ens farveskala og med specialdesignet inventar, møbler og belysning. Både konstruktioner og tekniske installationer er en helt integreret del af arkitekturen og indgår i den enkle, præcise og funktionelt prægede detaljering af bygningen.

Rudersdal Kommune og Varmings Tegnestue har stået for den omfattende istandsættelse og modernisering af det fredede rådhus med henblik på at skabe en fortsat attraktiv arbejdsplads. Hør tankerne bag restaureringen og få et særligt indblik i den spændende proces fra den ansvarshavende arkitekt.

Glæd Jer til en særlig oplevelse i et helt unikt hus!

På gensyn Varmning Tegnestue, Rådhuset & The Danish Club.