Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Svea S

Musik: Rock/Pop

Den blot 21-årige Svea S tryllebinder med sin lækre, karakteristiske vokal. En vokal som både byder på afdæmpet nærvær og powerful "i dit fjæs"-klang.

På trods af sine unge alder har Svea S haft god tid til at fordybe sig i musikken. I familiens hus i Rørvig har hun sammen med sin tvillingesøster sunget og spillet med deres far siden hun var helt lille. Musikken var ikke kun familiehygge, men også enmåde at kommunikere på i forhold til, hvordan hun havde det. Gennem sine tekster kunne Svea S fortælle, hvad hun følte, med en vis underholdende distance.

Med Universal Music og produktionsselskabet Nexus Music i ryggen, blev rammerne lagt for et spændende forløb, der så offentlighedens lys fredag d. 24. september 2021.

Førstesinglen hedder "Langt Imellem", og handler om at have en person nær, men ikke føle nærheden:

At stille spørgsmålstegn ved, om den man har kær, helst vil være her eller et helt andet sted.

Svea S har også udgivet singlerne "Lukker øjnene", "Forfra" og senest "Hey Far". Alle singlerne er blevet løftet flot af P3, der spiller dem flittigt i rotation.

____
Billetpris: 195 kr.

Billet Ung under 25 år: 130 kr.
Billetgebyr: 20 kr.
Dørene åbner 1 time før showstart.

Stående koncert.

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.