Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

U11-piger (fre)

Motion: Andet boldspil

U11 piger er først og fremmest en gruppe piger, der mødes og har det sjovt sammen i hallen.

Basketball er rammen, men vi laver en masse forskellige ting, der udvikler pigerne til at blive hurtigere løbere, mere bevægelige, bedre til at kaste og gribe, dygtigere til at ramme, og rigtig gode til at spille sammen. Alt sammen med en bold i hænderne!

På holdet er der plads til alle niveauer. Der er nogle som har spillet 2-3 år, andre et enkelt, og der kommer nybegyndere til hvert år. Vi har været en kæmpe trup på omkring 25 piger sidste år, men nu rykker nogle af de ældre videre, og vi er pt. hovedsageligt 4. klassespiger.

Vi træner tirsdage 16.00-17.30 i Hal 2 og fredage 16.00-17.30 i Hal 4.

Vi spiller Grand Prix-stævne en gang om måneden mod 3-4 andre hold i Århus og omegn.

Udover træning og kampe laver vi flere sociale arrangementer for at ryste pigerne sammen, og give dem mulighed for, at de lære hinanden at kende udenfor banen. Vi holder bl.a. små "camp-dage" hvor der trænes (og spises) hele dagen, og dagen ender med at alle sover sammen.

Trænerne på holdet:

Ane Søby Eskildsen er selv vokset op i Skovbakken, hvor hun har spillet hele sin ungdom. Ane har et fantastisk engagement i alt omkring holdet: træning, kampe, sociale arrangementer osv. Hun har været træner for holdet de sidste 3 år og har glædet sig over at se udviklingen fra små piger, der bare hyggede sig sammen i hallen, til basketballspillere.

Lise Wich har overført sine mange års erfaring som basketballspiller til at være ungdomstræner i Skovbakken, og har nu 4-5 års erfaring som træner for de allermindste i klubben. Ligesom Ane glæder hun sig over at U11-pigerne bliver bedre og bedre. Lise har stort sportsligt engagement og nyder alle dage i hallen med pigerne, bold og kurv.

Michael Stampe er nyeste tilføjelse til trænerteamet. Ny både i klubben og sporten. Men gennem engagement og glæde ved at være med i hallen med pigerne er Michael godt på vej til at blive en god træner.

Sammen med de voksne er vi så heldige at have to af de talentfulde piger fra klubbens egne rækker som hjælpetrænere. Freya og Katrine spiller på U15-holdet, og er super gode rollemodeller for U11-pigerne.
Kom endelig og vær med!

Medbring:
Drikkedunk
Indendørssko

TILMELD GRATIS PRØVETRÆNING

Arrangeret af Skovbakken Bears.