Spring til indhold

Introduktion til frigivelse i havkajak

Motion: Sejlads/roning

Vi træner vandtilvænning / wet exit, tømning af vandfyldt kajak, selvredning og makkerredning, bugsering af anden kajak, svømning med vandfyldt kajak, så det bliver en dag på og i vandet.

FORUDSÆTNING: Gennemført introforløb eller tilsvarende færdigheder og medlemskab af Odsherred Kano- og Kajakforening

Målet med kurset er, at du får færdigheder til at kunne færdes sikkert i havkajak under beskyttede forhold og nær kysten.
Kurset gennemføres i Strandhuse hvor de ideelle forhold er til stede for praktiske øvelser på land og på henholdsvis lavt vand samt dybere vand. Kurset gennemføres af uddannet kajakinstruktør.

DELTAGERPRIS: GRATIS for medlemmer af Odsherred Kano- og Kajakforening (Kontingent 2024 kr. 350,-)

ANTAL PLADSER: Min 5 og max 8 deltagere
TILMELDING: info@qajaq-odsherred.dk
KONTAKTPERSON: Svend Ulstrup info@qajaq-odsherred.dk eller 30540040

DELTAGERFORUDSÆTNING: Unge fra 15 år skal være i følgeskab med en voksen. Alle under 18 år skal medbringe en skriftlig tilladelse fra en forældre/værge, med mindre disse selv deltager.

Du skal kunne svømme og være fortrolig med vand. Du skal regne med at komme i vandet - både planlagt og ved uheld.

PRAKTISKE OPLYSNINGER:
Medbring egen kajak og udstyr, hvis du råder over dette, ellers kan vi udlåne et lille antal kajakker, årer og svømmeveste. Meddel om du ønsker en kajak ved tilmeldingen.

MEDBRING: Skiftetøj og håndklæde + evt. solcreme. Badetøj plus tætsidde sportstøj er ideelt, drikke, snacks og evt. badesko. Husk en fastsiddende eller flydende brillesnor, hvis du bruger briller på vandet.

Tak til Søsat Hempel Fonden for nye våddragter, vådsko og redningsveste, som sikrer en god og sikker oplevelse på vandet @Søsat Hempel Fondens aktivitetspulje.