Spring til indhold

Gymnastik - med fokus på hofter, knæ og ryg - hold 1 - HVER TORSDAG

Motion: Gymnastik/aerobic

Gymnastik - med fokus på hofter, knæ og ryg. Har du slidgigt i hofter eller knæ eller langvarige/tilbagevendende smerter i ryggen?. Slidgigtsmerter kan trænes væk med den rette træning.

Undersøgelser viser endda, at træning ofte har bedre effekt end medicin! Træningen er effektiv til dig med artrose i knæ eller hofte eller rygsmerter.

Det bærende princip i vores træning er hjælp-til-selvhjælp. Målet er, at du igennem træningen får færre smerter og bedre funktion, og at du bedre forstår dine smerter, og hvad du selv kan gøre for at have en bedre hverdag.

Du lærer at træne og tackle dine smerter gennem øvelser, som er specielt tilegnet de led, hvor smerterne generer.

Vores specialuddannede instruktør (som også underviser på Gigtskolen) lærer dig øvelser, som du også kan udføre derhjemme, så du langsomt men sikkert får minimeret dine gigtsmerter og får et bedre liv. Det sociale aspekt ved at træne sammen med andre, der har de samme udfordringer, er helt sikkert et ekstra plus. Vi starter den 5. september.