Spring til indhold

Stærk krop, stærk ryg, hensynt. (5X) m/ Evy Sampson

Motion: Gymnastik/aerobic

Dette hold er for dig med skavanker og særlige hensyn*. Måske du lider af smerter, spændinger eller fysiske skavanker, på holdet tager vi hensyn og tilpasser øvelserne til den enkelte.

Du får en effektiv og energifyldt blanding af styrke og konditionstræning, effektive styrkende øvelser gjort i et tempo, der gør det muligt for alle at være med.

Der vil være fokus på en let opvarmning, styrke og strækøvelser. Derudover vil der være blide cirkler der løsner og styrkeøvelser for mave, baller, lår og arme. Afslutningsvis er der udstræk og ro

Kort sagt en god træning for hele kroppen, men med ekstra fokus på ryggen - og her er der plads til dig

Personlig træner & sundhedscoach Evy Sampson inspirerer til mere sundhed, sjov og varierende træning, glæden ved alsidig bevægelse, sammenhold og positiv livsstil.

"Du er enestående engageret og brænder for det du laver. Du underviser med et engagement og med empati, der favner alle der er til stede i rummet. Din begejstring for det du laver, er meget smittende og med din omsorg og nærvær skaber du glæde omkring dig.
Jeg glæder mig virkelig hver gang til vi skal træne." Citat Karin

"Du er så kærlig, givende, rolig og meget dygtig. Jeg er total afhængig af din undervisning. Du rummer os alle " Citat Annemarie

*OBS! Hensyntagende hold er for dig, der har et behov for særlig hensyn i undervisningen og ikke kan følge et almindeligt hold inden for det pågældende område. Undervisningen foregår på små hold, så der er mulighed for at få individuel vejledning i forhold til den enkeltes gener og skavanker. Deltagelse på et hensyntagende hold kræver, at du underskriver en (handicap)erklæring om behov for hensyntagende undervisning. Denne erklæring skal accepteres ved tilmelding eller underskrives første mødegang. Hvis du har spørgsmål om dette, så kontakt os på tlf. 20285343 eller send en mail på oest-kontor@lof.dk

Underviser: Evy Sampson
Hold: 46241464S.