Spring til indhold

Løb eller walk onsdage, så alle kan være med

Motion: Andet motionstilbud

Dyrk motionsløb hos Blovstrød Løverne - kom i god form og få del i de fælles oplevelser som vi har på hold 8. Når du kommer til prøvetræning, skal du holde øje med trænerne der har nummeret 8 på ryggen. Men vi holder øje med dig.

Træningen foregår blandt andet i Tokkekøb Hegn, som vi jo har nem adgang til lige uden for stadion. Trænerne glæder sig til at byde dig velkommen, og vil gerne orientere om, hvilken rute der løbes ved det aktuelle træningspas og andre praktiske oplysninger, som du har brug for. Trænerne drager også omsorg for, at du kommer med hjem sammen med gruppen.
Onsdagsholdet løber eller walker hver onsdag kl. 10.00 fra klubhuset og en time frem. Træningen kan variere fra gang til gang, med lidt styrke- og funktioneltræning og eller lidt fartlege.

Bevæggrunden til Onsdagsholdets oprettelse, er at give os alle en chance for at løbe to gange om ugen i fuldt dagslys, og træningen kan bruges som supplement eller erstatning for en af de andre løbedage.
Efter træning vil der ved alle træningspas være mulighed for, at benytte klubbens omklædningsrum til et forfriskende og velfortjent bad. Det gælder til prøvetræning og efterfølgende, når man er indmeldt som medlem af klubben.

TILMELD GRATIS PRØVETRÆNING

Arrangeret af Blovstrød Løverne.