Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Skateboardhold i KU.BE (10-17 år)

Motion: Andet motionstilbud

Ti ugers skateboard-forløb med L.O.W Academys skateinstruktør.

Kuperede terræner og skatebowl gør området omkring KU.BE helt ideelt til skate. Kom og vær en del af vores nye skate-community.

Til skateboardholdundervisningen med L.O.W Academys skateinstruktør vil der tages udgangspunkt i et professionelt undervisningsforløb, tilrettelagt af skateboardinstruktør Tobias Støyer.

Undervisningen er inddelt i to niveauer fra begynder til øvet, så der skabes sjove og udfordrende undervisning for alle deltagere.

Der vil være fem til ti forskellige øvelser per dag. Dette inkluderer tid til at tage udstyr på, få varmet op og holde en kort vandpause midt i undervisningen.

De første par undervisningsgange vil mest handle om at lære alle de grundlæggende teknikker og gøre alle på holdet sikre og fortrolige med balancen som skateboarder. Derefter fortsætter vi med fokus på seje tricks og teknikker, samt den ultimative brug af den nærliggende skatebowl samt streetskating rundt om KU.BE.

Vi glæder os meget til at se jer alle sammen og give jer en masse succesoplevelser på skateboard.

Praktisk
  • Vi mødes i KU.BEs stueetage ved holdstart
  • Du kan medbringe dit eget gear eller låne gear i KU.BE
  • Alle undervisningsgange gennenføres uanset vejret - ved dårligt vejr rykker vi indendørs og laver tricks og studerer skatevideoer.
  • Prisen er 650,- (ex gebyr) for 10 undervisningsgange (onsdage 9. august -11. oktober kl. 15.30-17). Du kan godt melde dig til selv hvis du ikke lige kan komme første gang eller må springe over en onsdag.