Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Friskvind vandretur i Dejbjerg

Motion: Vandretur/stavgang

Gå når du har lyst! Der bliver afmærket en kort og en lang rute, som man kan gå fredag, lørdag eller søndag. Følg flagene til enten den korte eller lange rute. 5 sogne og 5 gåture i løbet af sommeren. Denne kommer omkring Dejbjergs skønne natur.

Landsbyklyngen Friskvind byder denne gang på en dejlig vandretur i Dejbjerg området den 18. - 20. august.
Startsted: ved Bundsbæk Mølle, Bundsbækvej 27, 6900 Skjern.
Der er afmærket 2 ruter på henholdsvis ca. 3 km og knap 10 km. En del af ruten er i et privatejet område, og vi har lovet ejeren, at turen kun gås i tidsrummet kl. 8 - 18, og man bliver på den afmærkede rute.
Glæd jer til en smuk tur i skov, krat, hede, mose og et par steder med udsigt til åbne marker. Det er et område med rigtig spændende fugle- og dyreliv.
Tag evt. en lille saks i lommen, hvis du bliver fristet af de smukke lyngblomster eller får lyst til at plukke et par porsekviste til en lækker kryddersnaps.
Turen er ikke egnet for gangbesværede eller kørestolsbrugere.
Vi kan anbefale, at man tager kaffe- eller frokostkurven med, og nyder maden i det smukke område ved Bundsbæk Mølle, der er mange fine siddepladser.