Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Højskolekursus: Vandring langs Hærvejen

Motion: Vandretur/stavgang

Gå med på eventyr på Hærvejen og glæd dig til både at få rørt benene, hjertet og hjernen. Vi får alle sanser i brug, når vi vandrer ad skønne ruter i forsommerens overflødighedshorn af grønt og grokraft.

Hærvejen er fuld af flot og forskelligartet natur og spændende historie, og på kurset får vi det hele. Askov Højskole har Hærvejen lige uden for døren. Med højskolen som base drager vi hver dag ud på eventyr i smukke landskaber og interessante steder på og i nærheden af den årtusindgamle vej på den jyske højderyg, hvor pilgrimme og studedrivere har gået før os.

Undervejs bliver vi klogere på naturen, kulturen og historien. Hver dag har vi dygtige og engagerede fagfolk som guider. De fortæller os om, hvad vi møder på fodrejsen og giver os indblik i alt fra spiselige urter til fortidsminder og fra gamle røverhistorier til nutidens klima- og miljøforhold. Blandt meget andet.

Hjemme på højskolen får vi selvfølgelig også alt, hvad der hører højskolen til af fællessang, foredrag og festlige timer i godt selskab.

Vi går 12 -15 kilometer hver dag.

Medbring
Praktisk tøj, gode vandresko eller -støvler, dagtursrygsæk samt kop og drikkedunk.