Det er tredje søndag i advent, og julen nærmer sig! Vi skal høre den kendte tekst fra Esajas' Bog om ødemarken, der skal blomstre som roser - den tekst, Grundtvig gendigtede i "Blomstre som en rosengård".
Gudstjeneste tredje søndag i advent med fællesspisning og pyntning af kirkens juletræ
Hver søndag samles vi i Apostelkirken til gudstjeneste på tværs af alder, forskellige livssituationer og kulturel baggrund. Mange iblandt os er tosprogede. Derfor simultantolkes vores gudstjenester til engelsk og farsi. I dag ved Niels Nymann Eriksen.
Velkommen til gudstjeneste søn- og helligdage kl.10.30. Gudstjenesten er en mulighed for fordybelse og nærvær. Der er tid til stilhed og sang, til at lytte og til at bede. Efter gudstjenesten er der kaffe og tid til en snak, til alle der har lyst.