Spring til indhold
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
7/4 2020
Gl. Holtegaard
Attemosevej 170
2840 Holte
Tlf: 45 80 08 78
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.8289, Lon 12.5175
Åbent: Ti.-sø. kl. 12-17, to. kl. 12-20
Entré: Voksne 65 kr, pens. 55 kr, stud. 55 kr, børn u. 18 år gratis. Grupper min. 10 pers. 55 kr/person

Gl. Holtegaard er en kunsthal for skiftende udstillinger af ny og ældre kunst. Hvert år præsenterer kunsthallen international kunst, der skaber oplevelser og eftertanke for et bredt publikum og bidrager til den æstetiske debat herhjemme. Udstillingsprogrammet på Gl. Holtegaard rummer både bemærkelsesværdige, nulevende kunstnere og vigtige navne fra den klassiske kunsthistorie. Én gang om året kuraterer og producerer Gl. Holtegaard en gruppeudstilling med ny, international kunst. Vægten ligger her på kunstneriske medier som installationer og film og på etablerede kunstnere, der aldrig eller kun sjældent er blevet vist i Danmark. Dertil byder programmet hvert år på en stort anlagt udstilling med en klassisk kunstner. Foruden programmet med skiftende udstillinger er Gl. Holtegaard i løbet af året ramme om en mangfoldighed af aktiviteter og arrangementer. Den smukke barokhave, som omkranser Gl Holtegaard, er et yndet udflugtsmål. I sommerhalvåret danner haven rammen om en række koncerter og andre arrangementer. Gl. Holtegaard blev skabt af arkitekten Lauritz de Thurah (1706-59), der er kendt for bl.a. Vor Frelser Kirkes spir og Eremitageslottet. Den tilhørende park blev anlagt af Thurah som barokhave i 1755 med frugttræsalléer, springvand og buegange. Haven er i dag reetableret og er åben for alle i udstillingernes åbningstid. Gl. Holtegaard huser også Vedbækfundene tlf. 45806363 og Restaurant Spiseriet, tlf. 23 34 54 83


Arrangementer

Gl. Holtegaard, Udstilling: Billedkunst

Kreativt værksted - Planter og billeder

Hver dag i kunsthallens åbningstid kan børn og voksne arbejde praktisk og kreativt med aktiviteter inspireret af udstillingen 'JESPER JUST: Seminarium'.

Mere

Entré: Barn 15 kr / Voksen 15 kr

Gl. Holtegaard, Udstilling: Installation tir-søn: 12-17 / tors: 12-20 / man lukket

Jesper Just: Seminarium

Den internationalt anerkendte, danske billedkunstner Jesper Just forvandler med totalinstallationen Seminarium Gl. Holtegaard til et tech-poetisk væksthus for plante- og menneskekroppe.

Mere

Entré: Voksen 65 kr / Seniorer & studerende 55 kr

Gl. Holtegaard, Udstilling: Installation kl. 13.30

Bloom Special Edition: Technobotanik

Bloom besøger Gl. Holtegaard og præsenterer 'Technobotanik' med Jesper Just, Charlotte Weitze, Marie Oxholm Zigler, Michael Broberg Palmgren og Henrik Toft Simonsen. En eftermiddag med kunst, litteratur og videnskab.

Mere

Entré: 95 kr