Tredje indlæg i serien om de tre musketerer: etos, patos og logos.

To og to er fire. Nogen indvendinger?!

Nej. vel. Den er vanskelig at snakke sig ud af.

Logos er den stringente argumentations holdeplads og domæne. Her leder
fakta og argumenter frem til konklusionen. Der er ikke noget at gøre ved det.

Eller hvordan var det nu lige, det var?

At to og to er noget i retningen af fire er naturligvis indlysende. At en sten
falder til jorden, når man slipper den, regner de fleste af os også med.

Men hvad med argumenter af typen ‘biltrafikken stiger, derfor skal vi bygge
nogle flere motorveje’ eller ‘det skal kunne betale sig arbejde, derfor skal vi
gøre de sociale ydelser bittesmå.’

Pludselig afhænger “logikken” af, hvad modtageren syntes i forvejen. Det
kunne jo også være, man skulle indsætte flere tog eller gøre det nemmere at
komme i praktik.

I en ansøgning er det godt, hvis det virker som om, at dele af
argumentationen er vaskeægte logik. - ‘Problemstillingen er sådan og sådan,
og derfor vil vi gøre det og det.’

Pas dog på at være nogenlunde sikker på, hvad modtageren vil konkludere,
hvis dine argumenter strengt taget ikke er helt logiske. Det kan virke
irriterende, hvis man føler sig taget til indtægt for noget, man ikke selv synes.
Det kunne f.eks. gælde et “logisk” argument som ‘vi vil alle gerne have, at der
er rent vand i hanerne i Danmark [ufarligt - her er langt de fleste med] - derfor
må det være klart for enhver, at landbruget skal lægges om til ren økologi [er
kun logisk for nogle].

Hvis du ikke kløjs i det, er en logisk fremadskridende argumentation noget af
det stærkeste, du kan lave. Sammen med et stærkt etos (se første indlæg i
serien), bliver ansøgningen eller projektbeskrivelsen nærmest uafviselig.

Intet mindre. Punktum.

Læs om Etos i Troværdighed = Penge i kassen
Læs om Patos i Brug Patos med omtanke