Spring til indhold

Sognehuset ketting - i maleren Johannes Larsens fodspor på sagaøen Island med forfatter og

Diverse: Foredrag

Rejseguide vibeke nørgaard-nielsen, århus. lysbilledforedrag med forfatter vibeke nørgaard nielsen i maleren johannes larsens fodspor på sagaøen island onsdag den 23. oktober kl. 19.00 i ketting sognehus.

I somrene 1927 og 1930 stred Johannes Larsen sig på hesteryg gennem det barske islandske landskab. Formålet med turene var at lave pennetegninger til en ny udgivelse af De Islandske Sagaer, som vennen Johannes V. Jensen sammen med den islandske forfatter Gunnar Gunnarsson, havde taget initiativ til. Omkring 200 pennetegninger blev anvendt i det færdige værk. Vibeke Nørgaard Nielsen har læst hans dagbøger og været rejseguide i hans fodspor i Island. På baggrund af bl.a. Johannes Larsens store dagbogsmateriale og breve fra hans rejser til Island lytter vi til Vibeke Nørgaard Nielsens medrivende fortællinger. Vi ser billeder af den islandske natur og Johannes Larsens tegninger, og vi følger hans rute rundt til sagastederne. I 2004 udgav Johannes Larsen Museet i Kerteminde Vibeke Nørgaard Nielsens bog SAGAFÆRDEN. Den er genudgivet i 2016. Kaffe og kage 25 kr. Tilmelding: tlf. 5051 1281 eller mail: jennyskovmand@bbsyd.dk.