Spring til indhold

Natursafari - Strandens og havets dyreliv

Udstilling: Historisk

Familietur hvor vi med rejehov går på jagt efter hesterejer, fladfisk, søstjerner og krabber i vandkanten. Vi ser også på de mange forskellige snegle og muslinger. Og så skal vi prøve kræfter med nogle konkurrencer om strandens dyr.

Har du nogensinde smagt en hestereje eller stået med en pelikanfod i hånden? Hvis ikke, så er chancen der nu. Med rejehov går vi på jagt i strandkanten, og her kan du fange hesterejer, små fladfisk eller måske en slangestjerne. Der gemmer sig masser af liv på det lave vand, vi fanger, ser, undersøger og smager. Turen byder også på en skattejagt på de mange forskellige snegle og muslinger, ligesom vi vil prøve kræfter med forskellige vadehavsspil. Tag på tur med hele familien i Nationalpark Vadehavet.

Anbefalet til børnefamilier. Turen formidles af Lasse Brink.

Varighed 2 timer.

Vi skal i vandet, så shorts eller badetøj er en fordel

(Se mere på

www.naturkulturvarde.dk under "Se alle ture her").