Spring til indhold

Udsyn med indsigt - Japan

Diverse: Foredrag

26. oktober. Mine møder med Japan og japanere. En beretning om næsten 40 års arbejdsliv og hverdagsliv med Japan og japanere. Japanere er ikke så forskellige fra os andre, som mange tror ved første øjekast.

De har typisk en anden opdragelse og bærer på en anden historie og kultur, men de er bygget af de samme arveanlæg, og der er gode forklaringer på forskellene mellem dem og os.

2. november
Historien i Japans nutid
Overalt i Japan mærker man, at historien er til stede i nutiden. Lige klos op og ned ad hinanden ligger nutidens larm og fortidens stilhed. Umiddelbart virker de som umulige kontraster, men det ene ville ikke eksistere uden det andet.

16. november
Tokyo, en smeltedigel af gammel og nyt
Tokyo er modsætningernes by. Det er ingen smuk storby, men det fascinerende er netop de barokke sammenstød mellem smukt og grimt - mellem æstetisk og effektivt - og mellem gammelt og nyt. Her er tryghed i hverdagen, her er ordentlighed mellem mennesker, og her foregår storbyens kaos på en ikke-kaotisk måde.

23. november
Fukushima
For mange danskere er Fukushima slet og ret blevet navnet på en katastrofe. Men det er synd og skam, for Fukushima er så meget andet og mere end det. Dette foredrag handler om, hvad der er sket siden atom-ulykken i 2011, men det handler også om Fukushimas uforlignelige historie, kulturhistorie, natur og madkultur.

7. december
Kejserdømme i nutiden
Japans kejserfamilie nedstammer ifølge myterne fra solgudinden, som skabte Japan. Hør om Japans kejser, hans familie og kejserdømmets rolle gennem tiderne - og om dets tætte forbindelse på godt og ondt med den japanske krigshistorie

Underviser: Asger Røjle Christensen
Hold: 3922211956.