Spring til indhold

Udstilling: Malene Landgreen: Goodness Gracious!

Udstilling: Billedkunst

I en stor soloudstilling indtager den danske billedkunstner Malene Landgreen Gl. Holtegaards arkitektoniske rum både ude og inde. Her tilbydes publikum nye udsigter, skulpturel langbordsopdækning, monumentale søjler af tallerkner og maleri en suite.

Med Goodness Gracious! går Landgreen i sanselig dialog med de enevældige barokstrukturer i hus og have.

Malene Landgreens kunstneriske arbejde lægger sig i forlængelse af den såkaldte konkrete kunst. Hun er optaget af, hvordan farverne påvirker os, og hvorledes de forandrer karakter alt efter, hvordan de kombineres. Malerier og installationer er åbne sanselige farverum, som man næsten kan træde direkte ind i. Samtidig er værkerne, hvad de er: bemalede flader og materialer, form, farve og linje.

NB!
Flere af de udendørs værker er meget afhængige af vind og vejrforhold - derfor kan kunsthallen være nødsaget til at tage det store værk Membran til nye udsigter i bunden af haven ned, hvis vindstyrken er mere end 10 meter i sekundet.