Spring til indhold

BabyRytmik for børn i alderen 2 - 5 måneder

Diverse: Undervisning

Kom og nyd dejlige musikstunder med dit barn i et forløb på 8 gange. Vi synger, danser, hopper, flyver, triller, spiller på tromme, rasler med rasleæg og prøver mange andre sjove instrumenter.

Gennem velkendte og nye sange stimulerer vi høresansen, følesansen og udfordrer børnene (og de voksne) motorisk.

Kristine Hanskov, som underviser, er uddannet klassisk kontrabassist og har de seneste 7 år arbejdet med musik med børn i alle aldre. Gennem sine to barsler er hun faldet mere og mere for småbørnsrytmikken og har en videreuddannelse gennem Rytmikhuset.

Tilmeld jer via telefon: 46 11 59 50, eller send en mail til os på: Musikskolen@rudersdal.dk.

Der er 12 pladser på holdet.