Spring til indhold

Barokkens kvinder

Musik: Klassisk

Det nye barokensemble AVERI har specialiseret sig i musik af kvindelige komponister og spiller her værker af Leonarda, Prioli, Boleyn m.fl. for violin og cembalo. Jesenka Balic Zunic, violin Yngvild Ruud, cembalo.

Ved denne koncert præsenteres en nyskabelse i dansk musikliv, nemlig duoen AVERI, der har specialiseret sig i musik af kvindelige barokkomponister. Mens der er et stigende fokus på at give nutidens kvindelige komponister en ligeværdig plads, er den feminine side af barokken stadig et relativt ukendt felt for de fleste. Violinisten Jesenka Balic Zunic og cembalisten Yngvild Vivja Haaland Ruud vil råde bod på dette med deres nye duo, som allerede har påkaldt sig stor opmærksomhed i musiklivet. Her kan de opleves i et program med musik fra Italien, Frankrig og England.