Spring til indhold

Lys & Liv: Six City Stompers

Musik: Jazz

Jazz til Birkerød Torvedage med Six City Stompers.

Six City Stompers er seks unge, talentfulde musikere, som giver sommerens friskeste pust til den traditionelle jazzscene. Det prisvindende band er især kendt for deres lækre, ukrukkede vokaljazz med crooner og saxofonist Mads Mathias i front. Det er ikke uden belæg, at musiker Lennart Ginman har kaldt orkestret "Dansk jazz' Beatles"! Glæd dig til gyldne evergreens fra den amerikanske sangskat og gruppens egne, glødende 'neo-New Orleans'-numre.

Koncerten præsenteres i samarbejde med Birkerød Torvedage, der byder på Torvedagsklassikere som bl.a. det traditionelle morgenbord, stader og aktiviteter fra Ung i Rudersdal samme dato. Læs mere om Birkerød Torvedage her

~

Arrangementet er en del af Lys & Liv - 10+ gratis arrangementer i uge 31-36 på tværs af Rudersdal. Læs mere om Lys & Liv her

Lys & Liv følger myndighedernes retningslinjer og anbefalinger til sikker afholdelse af arrangementer. Husk at medbringe coronapas.