Spring til indhold

Fællesspisning mod ensomhed

Diverse: Andet

Vær med til at byde Patrick Cakirli varmt velkommen, når han ankommer til kommunen med hans March mod Ensomhed. Der vil være taler, fællessang og fællesspisning på Kulturcenter Mariehøj.

Hvert år fra uge 33 til og med uge 40 udfører Patrick Cakirli March mod Ensomhed, hvor han vandrer 1.600 kilometer gennem Danmark. Konceptet på marchen er, at Patrick ikke må gå, hvis han ikke har følgeskab - ellers skal han stå stille.

På den måde bliver hans vandring symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed. Patricks mål er at sætte nationalt fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsudfordring samt at samle penge ind til den frivillige sociale forening March mod Ensomheds Landsindsamling, som støtter landsdækkende og lokale initiativer, der forebygger og afhjælper ensomhed.

Den 17. august vandrer Patrick fra Helsingør til Holte og der afholdes i den anledning et arrangement med fællesspisning:

Kl. 16. 30 Patrick ankommer på Rådhuset i Holte, hvor han bydes velkommen af borgmesteren

Kl. 18 afholder kommunen fællesspisning mod ensomhed på Kulturcenter Mariehøj. Under fællesspisningen holder Patrick et oplæg, Preben Etwil fra Frivilligcenteret holder tale og der vil være underholdning fra et lokalt kor.

18. august kl. 8.00 går Patrick fra Rådhuset i Holte til København. Han håber på følgeskab fra borgere i Rudersdal Kommune, det kræver ikke billet.

March mod Ensomheds Landsindsamling '21 støtter Ventilen Danmark, som er en frivillig social organisation, der har til formål at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge. De driver tilbud landet over for unge, der føler sig ensomme, og derudover arbejder de for at skabe viden og debat om ensomhed blandt unge. Ventilen er en landsdækkende organisation og har pt 23 lokale tilbud i 21 byer.

Læs mere