Spring til indhold

Kom og besøg stenalderen i din sommerferie

Udstilling: Historisk

Vedbækfundene byder på en herlig sommer i jægerstenalderen. Du kan opleve stenalderjægernes boplads, fjorden, hvor de fiskede, skoven hvor de jagede og stenalderfolkets grave. Du kan også tage en stenalder quiz eller deltage i andre sjove aktiviteter.

Lån stenalderjægerens bue og prøv at skyde et Vildsvin!

Måske kan du nakke et vildsvin i din skolesommerferie? Du kan øve dig med bue og pil udenfor på Gårdspladsen ved vedbækfundene i hele sommerferien. Vi skyder til måls efter et tegnet vildsvin, hvor man kan sigte efter hjerte og lunger, så vildsvinet dør på stedet. Kom og vær med!

Vær med i Vedbækfundenes tegnekonkurrence!

Bag stenalderjægernes bopladser i Vedbæk lå urskoven. Her gik stenalderjægerne på jagt.

Tegn et af jægerfolkets byttedyr, som du kan se på Vedbækfundene, og vær med i lodtrækningen om en fin pose med stenalderdyr.

Vær med i stenalderquizzen

Tag en dejlig til Vedbæk med familien, når skolerne holder sommerferie. Her kan I sammen løse Vedbækfundenes stenalderquiz", der gør jer klogere på stenalderjægernes liv f.eks.: Hvordan levede de, hvad spiste de, og hvilke dyr jagede de?

Gå quiz-turen i Vedbæk og Vedbæk Maglemose, og find svarene til alle opgavens spændende spørgsmål.

Det koster ingenting og du henter din stenalderquiz på museernes hjemmeside:

Hent Stenalderquiz

"Når du har løst opgaven, kan du aflevere den hos Vedbækfundene v. Gl. Holtegaard eller sende dine svar til vbf@rudersdal.dk. Så deltager du i lodtrækningen om en flot plakat med nordiske vilde dyr."

Vi trækker lod blandt alle deltagere i stenalderquizzen og tegnekonkurrencen ved sommerferiens afslutning. Vinderne får direkte besked.