Spring til indhold

Vi snakker om: Helle Helle

Diverse: Andet

Kalder alle Helle Helle fans. Vil I med en tur til midtfirsernes Vanløse og de første livtag med voksentilværelsen?

Helle Helles nye roman BOB er udkommet - og vi er nogle, der knap nok havde fået den i hænderne, før vi tankerne var med den unge fyr Bob rundt i Vanløse på jagt efter gærkringle og et sofabord i massiv bøg.

Fortælleren har vi mødt før - det er nemlig datteren fra romanen De, som udkom i 2018. I BOB er hun kæreste med Bob hjemme fra Lolland, og sammen flytter de til Vanløse. I en 1-værelses med altan. Oven på en tankstation. På første side. Og så er vi i gang ...

Helle Helle er tilbage. Minimalistisk og uimodståelig. Med sproglige finurligheder og præcise observationer. Med et nyt univers og en tænksom hovedperson, som ikke er til slippe igen. Og en forrygende tidsrejse tilbage til midtfirsernes København og Vanløse, hvor Bob på mere end én måde går i ring om Damhussøen.

Kan du heller ikke få nok af Helle Helles helt særlige tone og blik på os og verden? Så vær med, når vi snakker om (og nørder i) Helle Helles forfatterskab og hendes nye roman BOB. Det kræver ingen forberedelse, og du kan sagtens snakke med, selv om du endnu ikke har fået fingrene i BOB.

Vi - Cæcilie Helmer Madsen og Tine Fellenius Christensen, formidlere på Rudersdal Bibliotekerne og selv dedikerede Helle Helle fans - tager imod dig i et online møderum på platformen Whereby.

Vi glæder os til at se dig til en times hyggelig og uformel Helle Helle-snak og til høre, hvad du især holder af og hæfter dig ved i Helle Helles romaner.

Sådan deltager du

Send en mail til Cæcilie Helmer Madsen på caehe@rudersdal.dk, så modtager du en velkomsthilsen med link til platformen. Cæcilie hjælper også gerne med en prøvetest sammen med dig, hvis onlinemøder er nyt for dig.