Spring til indhold

Sigurd Barrett fortæller om de græske guder - Mantzius for BØRN

Teater: Musical

Var du og din familie vilde med "Sigurds Danmarkshistorie"? Så må I ikke snyde jer selv for denne fantastiske efterfølger: "Sigurd fortæller om de græske guder".

Hvem var Zeus? Hvor stammer de olympiske lege fra? Og fandtes der engang uhyrer med syv hoveder? Kom med på en sjov og eventyrlig rejse, når holdet bag "Sigurds Danmarkshistorie" står klar med en ny familieforestilling til foråret 2021.

Med musikere, dansere og skuespillere tager Sigurd børn, voksne og bedsteforældre på en eventyrlig rejse gennem de græske guders eventyrlige univers, hvor vi møder både Zeus, Odysseus, heksen Kirke, Mor Jord, Far Himmel, Poseidon - og ikke mindst Gud for Bøvl.

Farshad Kholgi og Anne Suppli har hovedrollerne, mens Sigurd Barrett er fortælleren, der tager publikum med på en rejse i tid og rum for at lære en masse om det gamle Grækenland - og om hvem, vi er i dag.

"Sigurds skønne og entusiastiske energi gør ham ideel til værtsrollen," skrev Jyllandsposten om denne forestilling, som høstede stående applaus 24 gange på Østre Gasværk Teater i København.

Teaterkoncerten er baseret på Sigurd Barretts bestsellerbog af samme navn fra 2014 og fremføres med iørefaldende musik af Sigurds liveorkester, store danseoptrin og rørende fortællinger.

Koncerten præsenteres i samarbejde med Mantzius for BØRN.

Anbefalet aldersgrænse: Fra 5 år.

Dørene åbner kl. 15. Koncertstart kl. 16. Unr. siddepladser.

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.

Grupperabat: Ved køb af min. 10 billetter er billetpris pr. stk. 148 kr. + gebyr.