Spring til indhold

Mark le Fêvre - Heldig

Teater: Show/stand up

Komikeren og "Stormester"-medværten Mark le Fêvre er tilbage med nyt show og en ny mission.

Med showet "HELDIG" er Mark le Fêvre på en mission, han selv beskriver som: "At få grinet tilbage, når der til tider ikke er skide meget at grine af".

"HELDIG" kredser bl.a. om at få en chance til og om at omfavne de bump, livet giver én på vejen i stedet for altid at male fanden på væggen. Idéen til det nye one-man show tog faktisk sit udspring i debutshowet "BØVL", hvor Mark arbejdede ud fra moralen om, at det ikke kan betale sig at bekymre sig, da ens største frygt jo sjældent bliver til virkelighed.

Det skulle vise sig, at netop dén morale efterfølgende havde et tragikomisk udfald i komikerens eget liv. En uge efter showets TV-premiere, fik Mark besked fra sin læge om, at de troede, han havde kræft.

"Mennesket i mig var bange, men komikeren i mig var dybt imponeret over timingen! To ting er stensikre - 1: Jeg glæder mig til at komme ud med mit nye show. 2: Jeg tør fandeme ikke have en stor morale med," siger en i øvrigt fit for fight Mark le Fêvre.
___

Dørene åbner kl. 18. Showstart kl. 19. Nr. siddepladser.

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.