Spring til indhold

Yoga torsdag kl. 10.45

Motion: Gymnastik/aerobic

Lær at elske din fantastiske vejrtrækning! Vi trækker alle sammen vejret, men hvordan kan vi arbejde med åndedrættet både fysisk og mentalt, så vi opnår en bedre livskvalitet i krop og sind? Det vil du forhåbentlig blive endnu klogere på.

Vi vil træne yoga stillinger og bevægelser i takt med åndedrættet, således at du også bliver stærkere i dine muskler og mere smidig og levende i din krop. På dette kursus må du gerne larme og fylde med din hoste. I en tryg atmosfære skaber vi samvær med plads til både træning, fordybelse, snak og latter. Om Agnete Bendsen Min passion for yoga startede for 20 år og lige siden, har jeg været en ydmyg elev, fascineret af de nye opdagelser, jeg hele tiden gør mig. Jeg elsker at formidle yogaen videre til andre, og jeg ser det som min fineste opgave intuitivt at støtte og opmuntre dig i din yoga praksis og videregive det, jeg selv er blevet givet. Uddannelse: Yoga instruktør (1 år), Bodymind krops-og gestaltterapeut (4 år), Alkolog (Addiction Counselor, 2 år) mm. HVORDAN BESKYTTER VI HINANDEN OG OS SELV TIL KURSERNE I BEVÆGELSE? Vi er max. det tilladteantal deltagere + underviser i lokalet. Kom helst omklædt. Hvis du f.eks. bruger vores yogamåtter, skal du tage et tæppe med og lægge over måtten. Eller medbring egen måtte og tæppe til afspænding. Underviser bliver på eget område, viser stillingerne fysisk og guider verbalt; men afstår fra at komme rundt og rette fysisk på deltagerne. Der vil være håndsprit i lokalet og underviser sørger for afspritning, udluftning og oprydning. Vi sørger for at holde os orienteret om de lokale forholdsregler og endelig også Kulturministeriets hjemmeside - information om corona :https://kum.dk/covid-19/ Hvis du er syg, skal du blive hjemme. Hvis du er utryg ved at komme til kurset, så giv os gerne tips til hvordan vi kan sørge for mere tryghed. På vegne af vores lærere Venlige hilsner og på gensyn Lena Becker, skoleleder. tlf. 70 20 65 74 Hold B02814.