Spring til indhold

Lad os knække koden sammen

Diverse: Møder

Temamøde om unges (mis)trivsel den 30. november 2020 i lokale "Per Kirkeby".

Vil du være med til at finde nye veje frem for I unge, som oplever, at hverdagen kan være svær? Så er du inviteret til at deltage i et temamøde, som samler en kreds af unge og unges foreninger og institutioner og voksne.

Målet er

at finde nye veje ud og ind i fællesskabet
tage temperaturen på unges (mis)trivsel
få indblik i de muligheder, der allerede er
komme med bud på, hvad der mangler.

Der er god brug for at finde nye veje frem. Næsten en femtedel af de unge har det svært. Andelen af 16-24 årige, der har dårligt mentalt helbred, er steget fra 12 % i 2010 til 18,3 % i 2017 (Den Nationale Sundhedsprofil 2017). Blandt pigerne er det 23,8 %, der har dårligt mentalt helbred.

Vi håber, at alle kan gå fra mødet med ny inspiration til, hvordan vi sammen kan hjælpe unge til at få det bedre og folde sig ud i fællesskaberne.

Program

15.15 Ankomst, kaffe og kage

15.30 Velkomst og præsentationsrunde

16.00 Fortælle-koncert med Mathilde Falch

Med et mix af egne sange og personlige fortællinger om psykiatri og misbrug, giver Mathilde en musikalsk oplevelse og deler sine erfaringer med at bruge musikken og formidlingen til at komme sig

16.30 Gruppearbejde: Hvad er godt og skidt for unges trivsel? Hvor er truslerne og mulighederne?

17.00 Vi deler erfaringerne med det digitale værktøj Mentimeter

17.15 Pause

17.30 Ungekulturen 2020 - vi deler viden og ønsker for fremtiden til fælles inspiration

hvilke sager optager unge i 2020
hvem lytter unge til
hvilke muligheder drømmer vi om at have i Rudersdal og Lyngby-Taarbæk
17.45 Fælles afrunding - hvad tager jeg med hjem?

18.00 Tak for i dag.

Mødet holdes fysisk, men det er også muligt at deltage digitalt.

Efter mødet modtager alle deltagere et katalog med opsamling af erfaringer og ideer. Vi glæder os til at styrke samarbejdet om unges trivsel.

Tilmelding via Frivilligcentret.dk - NemTilmeld eller på mail til info@frivilligcentret.dk, Lisbeth Eckhardt-Hansen, Charlotte Poorts, Tonie Rasmussen, Frivilligcenter Rudersdal, Frivilligcenter & Selvhjælp Lyngby-Taarbæk, Rudersdal Kommune.