Spring til indhold

Burhan G - Akustisk [Få billetter]

Musik: Rock/Pop

Vi arbejder pt. på denne koncert.

MantziusLive er lukket til og med 5. april (læs mere her), og vi forsøger derfor at flytte denne koncert til en ny dato.

Har du købt billetter, modtager du en direkte e-mail, når der sker ændringer med dit arrangement. Informationen vil desuden blive annonceret på MantziusLive.dk og MantziusLive på Facebook så snart, vi har klar besked.

~

Den danske pop- og r'n'b-stjerne Burhan G er kendt for sine følelsesladede ballader og up-tempo pophits. Han sætter dansefødder og hjertestrenge igang hos publikum, der troligt skråler med på hans mange hits. Burhan har et imponerende bagkatalog, der bl.a. tæller "Tættere På Himlen", "Jeg Vil Have Dig For Mig Selv", "Mest Ondt", "Jeg' I Live" og ikke mindst julefavoritten "Tinka" med Frida Brygmann. Hører du Burhan G live, er du altså stensikker på at få en hitspækket oplevelse leveret af den talentfulde, charmerende og altid træfsikre topentertainer.

Med sine storslåede sceneproduktioner, stramt koreograferede optrædener og et ultra-velspillende band, er Burhan kendt for at levere koncerter, der måler sig med de største internationale navnes. I 2021 venter der dog en helt særlig oplevelse, når Burhan bevæger sig væk fra sine vante rammer og spiller en akustisk koncert på Mantzius: Burhan G, to musikere og én korsanger går på scenen. Det nedbarberede setup tvinger hitmageren til at gentænke sit bagkatalog og finde ud af, hvordan sangene skal fortolkes - live, akustisk og helt rigtigt.

Det bliver uden tvivl en aften, vi sent vil glemme.

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20. Unr. siddepladser.

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.