Åbne Værksteder - besøg Rudersdal kunstnere i deres værksteder

Udstilling: Billedkunst

Rudersdalkunstnernes medlemmer og gæsteudstillere åbner igen i år deres værksteder. Kom og mød kunsterne til en snak, og se hvordan kunsten skabes. Oplev bl.a. billedkunst, skulptur, keramik, glaskunst, broderi og foto.

Hvert år den sidste weekend i september holder Rudersdalkunstnerne åbne værksteder. Fra starten af september er der en forudstilling i Birkerød biblioteks foyer og i Mariehøjcentret. I ugerne op til de åbne værksteder vil der blive annonceret i lokale dagblade og der udarbejdes en folder, hvor man kan se hvem der deltager og et kort over værkstederne, så man kan planlægge sin tur rundt i Rudersdal. Folderen kan også fra september ses på hjemmesiden www.Rudersdalkunstnerne.dk.