The KutiMangoes + Jazzdinner - Jazzselskab Mantzius

Musik: Jazz

Det danske superorkester The KutiMangoes begejstrer anmeldere, radioværter og publikum fra London over Sæby til Ouagadougou med deres sublime blanding af afrobeat og jazz - nu bliver det Birkerøds tur.

The KutiMangoes blev dannet i 2012 af Gustav Rasmussen og Michael Blicher. Med en sound, der trækker på både Fela Kuti og Charles Mingus, var deres mål ikke at forsøge at lyde som afrikanske musikere (hvordan kunne de også det?), men at blande kulturer og skabe ny, global lyd.

Debutalbummet "Afro-Fire" (2014) vandt dem først to Danish Music Awards for "Best World Music Album" og "Best World Music Track" og bragte siden bandet på turné i Europa, Afrika, Asien og Mellemøsten.

I 2016 udkom "Made in Africa", indspillet i Burkina Faso og Mali, og 2019 har endelig budt på en tredje udgivelse fra orkestret; det nye album "Afrotropism" rummer alt det, The KutiMangoes også er elsket for live: den festlige, livsbekræftende og grænsenedbrydende oplevelse, de byder indenfor til, og som sender folk direkte på dansegulvet og hjem med en følelse af at have været vidne til noget nyt på tværs af genrer. Oplevelsen af et fælles musikalsk sprog. De gode anmeldelser vælter da også ind, og senest har Politiken vurderet albummet som det 9. bedste af de 12 bedste udgivelser i Danmark 2019!

Line-up:
Michael Blicher: saxofon og fløjte
Gustav Rasmussen: trombone og guitar
Aske Drasbæk: saxofoner
Johannes Buhl Andresen: Fender Rhodes og Moog
Casper Mikkelsen/Eddi Jarl: trommer
Magnus Jochumsen: perkussion

Koncerten præsenteres i samarbejde med Jazzselskab Mantzius.

Før koncerten er det muligt at nyde en Jazzdinner i Restaurant Mantzius kl. 18.00. Jazzdinner kan tilkøbes koncertbilletten til en samlet pris på 430 kr. + gebyr. Ved bestilling af Jazzdinner reserveres automatisk bord i restauranten

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20. Unr. siddepladser.

Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben. Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.