Kreative familiesøndage

Diverse: Workshop

Kom med til en kreativ familiesøndag, hvor vi skal eksperimentere og udfolde os kreativt - og måske lave årets julegave. Datoer: 15/9, 17/11, 2/2 og 29/3 kl. 10-15. Du kan tilmelde dig til én eller flere familiesøndage for 150,- kr. per deltager / gang.

Vi ser på kunst - fra Manet til Picasso - og snakker om komposition, stemning og farver. Vi laver vores egne versioner af kendte værker med farver og collage, maleri, tegning og fotos.

I gavekunstværksted dyrker vi sammen glæden ved at skabe og give kunstneriske gaver - lige fra hjertet. Vi bliver fastelavnsklar eller laver en unik maske som vægdekoration.

Vi leger med tilfældet og udfordrer det perfekte. Vi bruger teknikker indenfor maleri, dryp, hæld, find og forny, tegning mm.

Tilmeld dig og din familie på: billedskolen@rudersdal.dk senest 14 dage før kurset. Prisen er inklusiv materialer og betales i døren via Mobilepay - husk en madpakke og en gammel skjorte.