Mette Willes vilde tegneworkshop

Diverse: Workshop

Er du vild med at tegne og være kreativ, så kom med, når billedkunstner Mette Willle slipper fantasien løs i kunstcaféen på Havarthigaarden.

Her kan børnene arbejde med tegning og udtryk - med blyant, kul og kridt og flydende materialer i form af blæk i flere farver - eller prøve designertuscher til farvelægning af f.eks. stregtegninger.

Mette har taget egne tegninger med, som eksempler på de teknikker, børnene kommer til at arbejde med - og på bordene ligger masser af kunstbilleder og kunstbøger til yderligere inspiration.

Målgruppen er børn i alderen 5-9 år.

Tegneworkshoppen er et samarbejde mellem Havarthigaarden og Ruderdal Kommune

BILLEDKUNSTNER METTE WILLE (f. 1968) har en kunstnerisk uddannelse, en læreruddannelse og en pd. i billedkunst og æstetik. Hun arbejder til dagligt med kunst og kunstformidling, og har en lang række udstillinger bag sig på museer, i kunstforeninger, kultursteder og i offentlige rum. Hun underviser på billedskole og laver kurser og workshops for børn og voksne på billed- og kulturskoler, biblioteker, kunstmuseer og ved kulturarrangementer.